| « En blædsende tur i sommerhus | Krise turisme » |
Endnu et besøg fra Danmark
Ja, desværre er weekenden næsten slut, men inden den halt slutter kan jeg da lige skrive et kort indlæg om den næsten overstået weekend, for endnu an gang har vi haft besøg, denne gang af mor og far. Og for en gang skyld kom de ikke sammen… Men de er nu kørt hjem sammen igen.
Mor kom allerede sent torsdag aften, for eftersom jeg har fri fredag mente mor at det var på tide hun kom en tur på shopping i Oslo, så derfor kom hun allerede torsdag med flyveren mens far først kom fredag aften i bil. Fredag stod derfor på shopping i Oslo, det lykkedes da også at få købt et par støvler til os begge og mor fik en bluse, det hele sluttet af med lidt frokost på Aker Brygge (desværre har hverken far eller Esben tilbudt at betale endnu). Efter en del trasken rundt i Oslo gik turen igen hjem hen på eftermiddagen. Desværre findes der næsten kun kædebutikker over alt, så det var ikke fordi der var så meget interessant at komme efter som ikke findes i DK, men det blev da til lidt.
Lørdag blev det til en længere gåtur. Mor og far havde på forhånd meddelt at de gerne kunne tænke sig at gå en tur over til Holmenkollen, en tur på ca. 20 kilometer. Så relativt tidligt op med os (det skal jo lige blive lyst), fik lidt morgenmad og smurt en madpakke og så ellers afsted. Vejret var sådan ok, desværre ikke høj sol men overskyet. Heldigvis ingen vind og tåge så vi kunne sagtens se noget. Og turen - ja den gik vel egentlig meget fint, selvom mor ikke var helt glad for at vi skulle ud på nogle mindre stier hvor der var lidt vådt og glat, men vi kom da igennem. Heldigvis var det bare et par kilometer, resten var på fin sti. Så efter 17,5 kilometer kom vi frem til æblekage (og is) stop ved Frognerseteren og et lille hvil. Her ligger der en meget populær turisthytte kendt for sin æblekage og med flot udsigt over Oslo, så her blev det til et stop inden vi fortsatte til Holmenkollen. Vi skulle jo lige se om bakken stod der endnu - og det gjorde den! Herefter var det med metroen hjem i varmen og til en gang aftensmad.
I dag søndag har været stille og rolig, havde et par småting vi skulle have ordnet inden mor og far kørte og efter frokost begav de sig så mod DK igen. Så lige nu skulle de være godt på vej. Resten af dagen har gået med lidt af hvert praktisk, og ellers bare lidt afslapning.
Så det var den weekend, endnu en gang har den gået alt for hurtigt, men det er der jo ikke så meget at gøre ved. Næste besøg fra DK bliver vist ikke før til jul, men det skal nu også blive hyggeligt at have besøg både af Esbens forældre og mine (og brødre), så er det bare at håbe der er plads til alle.
Og lidt om vejret, vi havde jo på nuværende tidspunkt fået det første sne sidste år, men det ser ud til at det lader vente på sig. Der er i hvert fald ikke kommet noget endnu. Koldt er der dog blevet, sådan mellem -2 til +2 så det kan ikke gå lang tid inden den første sne kommer. Men det skal nok passe at når vi nu skal have gæster til jul så bliver det slet ikke noget hvis jul, men vi må jo bare vente og se.
Det var vist alt for denne gang.
–
Maria