| « Så blev det jul igen! | Endnu et besøg fra Danmark » |
En blædsende tur i sommerhus
Ser der går lidt lang tid mellem vi får skrevet for tiden, men I er ikke glemt, det er bare lige det der med at huske det når man endelig har tid, det er ikke altid lige let.
Og mens vi så venter på sneen her i Oslo var vi en tur i sommerhus på Djursland sidste weekend. Vi er nogle stykker af dem jeg læste sammen med på universitetet som var i sommerhus sammen sidste år. Der var flere der mente at dette havde været så hyggeligt at det måtte vi da gøre igen, så det blev så til sidste weekend. Helt præcist var vi 16 stykker samt diverse unger. Og der var da også kommet en enkelt mer til i år, og den næste er på vej, så det varer ikke længe så overtager alle de unger da helt. Vi tog med færgen torsdag aften og var så i DK fredag morgen. Efter en tur ved tandlægen og frisøren og lidt proviantering i Bilka gik turen til sommerhuset. Her blev vi så til søndag morgen hvor vi tog hjem igen. Og som altid var der en god stemning allerede da vi kom, og det varede stort set ved til vi kørte igen. Sommerhuset er så stort at der er eget svømmebasing og sauna, det kunne jeg godt tænke mig her hjemme også, det var et hit. Ellers gik tiden med snakken, hyggen samt god mad og drikke. Og da også lige lidt frisk luft.
Søndag gik turen så hjem igen, så tidligt op med os og til Frederikshavn for at komme med færgen hjem til Oslo - troede vi! For pga. en mindre storm i DK viste det sig at færgen til Oslo var aflyst. De havde godt nok prøvet at ringe til os, men vi havde desværre misset det opkald, så her kunne vi ellers sidde i Frederikshavn i 3 timer og vente på en færge til Göteborg i stedet, så det blev en lidt længere køretur hjem end vi havde regnet med. Men hjem kom vi da - heldigvis, og vi blæste ikke helt væk, selvom vi da godt kunne mærke lidt vind.
Ved ikke helt om jeg har lyst til at tage med i sommerhus næste år (hvis det bliver en tur), for hvem ved om 3. gang bliver ulykkens gang eller hvad som sker. Sidste år gik bilen jo i stykker da vi skulle hjem og i år var færgen aflyst, så hvad mon der sker næste år?!? Jeg krydser fingre for at vi kommer hjem.
Ellers er det også så småt ved at blive jul i Oslo. Julepynten er i hvert fald kommet op. Og juletræet er “plukket", så nu er vi klar. Jeg plejer jo at have juletræ hele december, men da vi skal holde jul i år har vi besluttet at vente med at købe et for at det ikke skal være alt for vissent til jul, men en december uden juletræ er lidt trist. Så i formiddags gik vi en tur i skoven og fandt et fint lille træ vi kan have stående indtil vi får et “rigtig” juletræ. Det er nu meget sødt, men det er ikke så stort. Det er faktisk så lille at det ikke kan holde stjernen i torrpe, så lige nu har det slet ingen stjerne i toppen, ved ikke helt om jeg finder på noget eller om det må blive unden stjerne, men lidt pynt det har det. Og sne ja, den lader vente på sig. Ser ud til at vi skal til at have vintertemperatur, men desværre ikke noget sne endnu. Så vil tiden vise om det kommer inden jul eller om det skal blive en grøn jul, men der er nogle dage endnu, selvom vejrudsigten ikke lover meget sne lige foreløbig, men jeg krydser fingre, og ved der er ret mange nordmænd der også gør det.
Det må blive det for nu, jeg vil nyde resten af søndagen med at slappe af sammen med Esben.
–
Maria