| « Den der nye bil | Et nyt år » |
"Shopping" efter ny bil
Jeg vil da også lige ønske alle godt nytår, selvom vi faktisk allerede næsten er halvvejs inde i januar, tiden går nu alligevel ret hurtigt.
Og ENDELIG er der kommet lidt sne, i hvert fald så meget så det kan lade sig gøre at gå en tur på ski, men godt nok stadig på de “gamle” ski, de nye må vente til der kommer lidt mere sne, for der er nogle steder hvor der er en del sten og grus. Men det kan lade sig gøre og der er sågar også blevet kørt spor, så nu er det bare med at komme afsted. Der kom vel en 10-15 cm i tirsdags (jeg var i Bergen, så bare efter hvad Esben har sagt), så Esben skulle jo selvfølgelig afsted om aftenen - hvilket han vist ikke var den eneste der skulle! Nordmændene har godt nok set langt efter sne her i Oslo, så da der endelig kom lidt lød det som om alle skulle afsted. Han havde vist gået i kø næsten hele vejen! Så er folk kommet ud. Jeg selv var afsted fredag formiddag, her var der helt stille, et par minus grader og lidt sol hen over trætoppene - så er der noget ved det. Selvom der ikke er kommet mere sne siden køre de alligevel løjperne op næsten hver dag så det er nogenlunde forhold - specielt hvis du kommer tidligt. Har da også været afsted på en fin tur her til formiddag inden alle nordmændene kommer op og afsted hen over middag.
Nå, men som Esben fik skrevet sidst, så har vores bil det desværre ikke så godt mere. Så efter 2 år med fin billig bil er vi begyndt at se os efter en nu. Og købe ny bil har jeg aldrig prøvet før! Og heller ikke Esben, så her er vi lidt nybegyndere. Men mon ikke det lader sig gøre. Vi har da i hvert fald fået prøvekørt nogle stykker, og skal da også ud og køre i en i morgen. Indtil videre har vi set på lidt forskelligt, men ser ud som om vi kommer til at vælge mellem en Opel Astra og en Ford Focus, hvad det bliver er ikke helt afgjort endnu, men rød det bliver den! Det er bestemt. Men det er godt nok lidt af en jungle det der med bil. Og når man så endelig har fundet en, så skal man også til at bestemme sig for om man skal købe noget ekstra med. Havde været meget nemmere hvis alle biler var ens og man bare skulle vælge farve. Men nu er vi da nede på 2 så skal vi bare have bestemt os, så vi kan få en ny bil og komme ud på tur igen - og til Danmark (forhåbentligvis uden den skal gå i stykker…).
Ellers ikke så meget nyt her oppe fra. Vi er kommet godt igang igen i det nye år og fortsætter hvor vi slap.
Så det må blive alt for denne gang. Fortsat god søndag til alle.
–
Maria